Opdateret 25. sep. 2024:
Foredrag
Tid: Fredag den 23. august 2024 kl. 14.00-17.00
Sted: Støberiet/Blågården, Blågårds Plads 5, 2. sal
Vi fejrer, at Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv åbner nye lokaler i Støberiet/Blågården, Blågårds Plads 5, 2. sal.
Til receptionen d. 23. august byder vi på et glas Cava og lidt godt at nippe til. Der er desuden mulighed for at se eller gense ”Nørrebro filmen” med Anne Marie Helger som speaker kl. 15. Filmen skildrer med poetisk sans 500 års udvikling på Nørrebro.
Til receptionen kan du melde dig som frivillig til det spændende arbejde med udvikling af projektet og/eller registrering af arkivets materialer. Vi glæder os til at se dig!
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv, Støberiet og Blågårdens Bibliotek.
Tid: Søndag den 18. juni 2023 kl. 11.00-17.00
Sted: Nørrebrohallen
Nørrebrohallen fejrer 50 års jubilæum søndag den 18. juni 2023 kl. 11.00-17.00.
Der er forskellige programmer i multisalen, og der er folkekøkken med langborde ude på pladsen.
Nørrebro lokalhistoriske Forening og Arkiv har fået rådighed over det lokale hvor vi holdt generalforsamling.
Vi udstiller plakater fra udstillingen på Rådhuset, og kalder udstillingen "Nørrebro på skinner", som dækker tog- og sporvogne.
Der vil være et non-stop diasshow med billeder og film fra området.
Vi indbyder til lokalhistorisk foredrag med titlen Nørrebro på Skinner kl. 13.00 og kl. 15.00.
Vi håber at alle lokalhistoriske venner kommer forbi.
Arrangementer er åbent for alle og er gratis.
Se det fulde program på Københavns Kommunes hjemmeside.
Tid: Torsdag den 31. marts 2022 kl. 19.00.
Sted: Kulturhuset Pilegården Lokale 6, Brønshøjvej 17, 2700 Brønshøj
Læs referatet her: referater.
Den 26. september var vi på en vellykket byvandring på Assistens Kirkegård og derfra ad Jægersborggade og videre gennem Nørrebroparken til Superkilen. Vejret var fint og vores dygtige guide var meget velforberedt og kom endda med udvalgte citater og en god øl undervejs. Vi sluttede dagen med en lille forfriskning i Nørrebrohallen.
Invitation:
Tid: Søndag den 26. september 2021, kl. 13.00
Start: Indgangen til Assistens kirkegård, Kapelvej
Slut: Nørrebrohallen ved Superkilen
Varighed: 1 time og 45 min.
Søndag den 26. september 2021, kl. 13.00 inviteres foreningens
medlemmer på byvandring, hvor vi besøger den smukke Assistens Kirkegård,
der ligger som en grøn oase midt i byens trængsel. På kirkegården hører vi
den hårrejsende historie om Birgitte Bodenhoff, og vi ser de markante
gravsteder for bl.a. Natasja, Hans Scherfig og Peter Von Scholten. Vi
kommer bag de dramatiske skæbner og får også forklaringen på hvorfor, der
er en afdeling med russiske grave.
I den brostensbelagte Jægersborggade
bliver vi klogere på udviklingen fra fattigt arbejderkvarter med store
børneflokke og lokum i gården til hip shoppinggade med kunsthåndværk og
gourmetrestauranter.
Turen går videre gennem parken til Nørrebrogade, hvor
vi dvæler ved Bjørn Nørgaards hjerte og oplever det multietniske
gadebillede, med shawarmabarer og grønthandlere. Ved Superkilen skal vi
nærstudere alle de mange genstande fra hele verden bl.a. gynger fra Bagdad
og kloakdæksler fra Gdansk. Vi hører om projektet og idéen bag det
farvestrålende byrum.
Tid: Onsdag den 9. september 2020, kl. 19.00.
Sted: Kulturhuset Indre By, Charlotte Ammundsens Plads 3, 1359 KBH K (BEMÆRK STEDET)
Vi måtte jo desværre aflyse den ordinære generalforsamling den 17. marts 2020 på grund af corona-smitte.
Vi har nu kunne reservere lokaler, der er store nok til, at vi kan sidde med god afstand, og det bliver i Kulturhuset Indre By, Charlotte Ammundsens Plads 3, onsdag den 9. september 2020, kl. 19.00.
Generalforsamlingen er kun for betalende medlemmer.
Efter generalforsamlingen vil der være en lille præsentation af foreningens projekt med scanning og registrering af over 1000 lokalhistoriske billeder fra Nørrebro, som bliver gjort tilgængelige og søgbare via foreningens hjemmeside.
Dagsorden er den samme som blev fremsendte pr. brev den 24. februar 2020 sammen med årsskriftet og opkrævning af kontingent 2020.
Med venlig hilsen,
Bestyrelsen
Tid: Mandag den 18. november 2019, kl. 19-22
Sted: Støberiets café, Blågårds Plads 5
Lokalhistorisk foredrag om industrien på Indre Nørrebro. Få fortællingen om Heegaards Jernstøberi, familien Allers bladeventyr, den første automobil, tændstikfabrikkerne, skotøjsfabrikkerne, Schulstads Brødfabrik – og mange flere. Kom og hør de spændende historier og se de fantastiske billeder.
Arrangementet er gratis og alle er velkomne (også ikke-medlemmer). Tilmelding ikke nødvendig. Støttet af Nørrebro Lokaludvalg.
Tid: Mandag den 9. december 2019, kl. 19-22
Sted: Multisalen, Nørrebrohallen, Nørrebrogade 208
Lokalhistorisk foredrag om industrien på Ydre Nørrebro. Få fortællingen om Holger Petersens Tekstilfabrik, Titan, Fords samlefabrik, Cloetta, Atlas, Brødrene Hentzes skruebolt og møtrikfabrik, Hesteskofabrikken, Bähnckes Senneps- og eddikefabrik, Schiønning & Arve gummifabrik – og mange flere. Kom og hør de spændende historier og se de fantastiske billeder.
Arrangementet er gratis og alle er velkomne (også ikke-medlemmer). Tilmelding ikke nødvendig. Støttet af Nørrebro Lokaludvalg.
Tid: Søndag den 15. september 2019, kl. 14.00
Mødested: Pladsen for enden af Prinsesse Charlottes Gade lige overfor Fakta på Jagtvej.
Varighed: Ca. 2 timer
Vidste du, at bagel og birkes er jiddische låneord i dansk? Jøder har i over 350 år sat deres præg på Danmark. Ikke blot Begravelsespladsen i Møllegade (i gamle dage Jødevej) vidner om jødiske spor på Nørrebro. Specielt efter 1900 var der næsten tusind polsk-russiske emigranter, der slog sig ned på Indre Nørrebro. Vi finder deres i dag stort set forsvundne adresser mellem Jagtvej og Wesselsgade. Kom med på denne byvandring og hør den spændende historie.
Arrangementet er forbeholdt foreningens medlemmer. Maks. deltagerantal: 25 personer. Tilmelding efter "først-til-mølle" princippet til info@noerrebrolokalhistorie.dk eller mobil 2292 1405.
Tid: Søndag den 26. maj 2019, kl. 14.00
Mødested: Christianshavns Torv ved Metroen
Varighed: 2 timer
Den østlige del af Christianshavn, som vi skal besøge på denne tur, begynder ved den vældige Frelsers Kirke, som da den blev bygget omkring 1700, var hovedstadens højeste bygning. Kvarteret vest og øst for Prinsessegade og nord og syd for Refshalevej har i to århundreder været præget af marinens og artilleriets folk med bl.a. kaserner og flådens værft. Hertil kom samtidig den civile skibsfart med en række havnebassiner og oplagringspladser og ikke mindst B&Ws skibsværft. Vi vil også gå en tur gennem Christiania og langs voldlinien. Den sidste er en fantastisk naturperle mellem Amagers og Christianshavns trafikvrimmel.
Arrangementet er forbeholdt foreningens medlemmer. Tilmelding via e-mail inden 20. maj til info@noerrebrolokalhistorie.dk Tilmeldinger modtages efter "først-til-mølle"-princippet, pga. begrænset deltagerantal (maks. 25 deltagere), og alle tilmeldte får tilbagemelding umiddelbart. Turen er gratis for medlemmer.
Tid: Tirsdag den 26. marts 2019 kl. 19.00
Sted: Nørrebrohallen, Den Røde Plads – eller indgang fra Bragesgade.
Foreningens årlige ordinære generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne udsendt til foreningens medlemmer.
Der vil blive serveret kaffe og te med kage. Efter generalforsamlingen er der reprise på Nørrebro-filmen fra 1995.
Generalforsamlingen er kun for foreningens medlemmer, men indmeldelse kan ske på generalforsamlingen.
Tid: Søndag den 25. november 2018, kl. 14:00
Mødested: Mærsk Tårnets hovedindgang, Blegdamsvej 3B, 2200 Kbh N
Det nye forskningsbyggeri, Mærsk Tårnet, blev indviet i januar 2017, og studerende og forskere har siden været i fuld gang med at flytte ind og tage de nye omgivelser med banebrydende arkitektur og nytænkende indretning i brug. På rundvisningen i Mærsk Tårnet skal vi høre om visionen for det nye fyrtårn inden for sundhedsforskning på Københavns Universitet. Vi hører om forskningen og besøger en af laboratorieetagerne og går rundt i den stemningsfulde arkitektur med store auditorier og små studiekroge bag facadens 3300 kobberskodder. I parken finder vi Københavns længste gangbro, og fra øverste etage byens måske bedste udsigt – hvis vejret er klart kan man se helt til Sverige.
Arrangementet er forbeholdt foreningens medlemmer. Tilmelding: send en e-mail til info@noerrebrolokalhistorie.dk Tilmeldinger modtages efter "først-til-mølle"-princippet, pga. begrænset deltagerantal (maks. 25 deltagere). Alle tilmeldte får tilbagemelding umiddelbart. Turen er gratis for medlemmer.
Søndag den 25. november var vi på en spændende rundvisning i den nye forskningsbygning Mærsk Tårnet. Vores gode guide fortalte om bygningen, der giver optimale forhold til forskere og studerende indenfor det sundhedsvidenskabelige fakultet. Turen var velbesøgt med omkring 25 deltagere.Tid: Søndag den 27. maj 2018, kl. 14:00
Mødested: Krydset Sankt Peders Stræde / Teglgårdsstræde.
Varighed: Ca. 1½ time
De første arbejdere på Nørrebros fabrikker boede faktisk slet ikke i bydelen, men kom gående hver morgen fra Indre By. Vi skal besøge et gammelt arbejder- og håndværkerkvarter indenfor de længst forsvundne volde. Nørre Kvarter, er i dag også er kendt som under tilnavnet "Pisserende Kvarteret", og det er slet ikke et arbejderkvarter længere, men en lille og farverig del af hovedstaden. Vores guide Jan Janssen boede i 34 år i dette kvarter. Hør ham fortælle om kvarterets spændende historie gennem tiden.
Arrangementet er forbeholdt foreningens medlemmer. Tilmelding ved e-mail til info@noerrebrolokalhistorie.dk Tilmeldinger modtages efter "først-til-mølle"-princippet, da der er begrænset deltagerantal (maks. 25 deltagere). Alle tilmeldte får tilbagemelding umiddelbart.
Tid: Tirsdag den 20. marts 2018, kl. 19:00
Sted: Nørrebrohallen
Foreningens årlige ordinære generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne.
Generalforsamlingen er kun for foreningens medlemmer, men indmeldelse kan ske på generalforsamlingen.
Tid: Lørdag og søndag, 10. og 11. marts 2018, kl. 10:00-18:00
Sted: Øksnehallen
Historiske afholdes den 10. og 11. marts i Øksnehallen. Vores forening deltager sammen med de øvrige lokalhistoriske foreninger og arkiver i København. Mere information: http://www.historiske-dage.dk/.
Tid: Onsdag den 10. januar 2018, kl. 19
Sted: Stefanskirken, Nørrebrogade 191, 2200 København N
Så er arrangørerne, Nørrebro Lokalhistoriske Forening, www.dengang.dk og Stefanskirken atter klar med en festlig lokalhistorisk aften. Dem, har der været mange af efterhånden. Og det er ganske gratis, med kaffe i pausen.
I pausen har du mulighed for at købe Nørrebro-kalenderen og andre publikationer fra Nørrebro Lokalhistoriske Forening.
I to gange 50 minutter fortæller lokalhistoriker, Uwe Brodersen en farverig historie om Ladegården og åen. Åen er i den grad, atter blevet aktuel, da man nu vil frilægge den.
Det var Christian den Fjerde, der anlagde den flotte og store ladegård. Man havde aldrig set noget lignende. Men ak, efter et par år, ødelagde en orkan det meste. Der blev godt nok bygget en ny gård, men den var nu knap så stor.
Vi skal høre om alle de ting, som gården i historiens løb er blevet brugt til. Jo vi skal hilse på nogle af gårdens mange forskelligartede personer. Og blandt disse var "Den skøre Præst" Ja et frivillig brandværn var der også. Men da det endelig skulle bruges, var brandfolkene "ukampdygtige" på grund af druk.
Og så er det lige åen. Den rummer sandelig mange historier. Her har unge mødre druknet deres spædbørn, når de fødte uden for ægteskab. Har begik en bankrøver selvmord og et selskab druknede, da en karet kørte i åen. Via åen har man i tidens løb forsøgt at smugle sprit ind i Ladegården.
Og her til åen er der kommet vand fra Assistens Kirkegården. Et par familier drak af åens vand, og man påstod at de døde af det. Ak ja.
Arrangørerne håber, at der atter engang bliver en næsten fuld kirke til et festligt foredrag.
Tilmelding er ikke nødvendig og foredraget er åbent for alle.
Tid: Søndag den 8. oktober 2017, kl. 14.00 til ca. 16:00
Sted: Osramhuset, Valhalsgade 4, lokale 5, 2200 København N.
I dette foredrag af Uwe Brodersen skal vi høre om Lersø-bøllerne, Fælledbisserne, Prinserne samt Kræmmerne og Klunserne. Vi bevæger os også over i Nordvest. Vi er både i Lersøen, Nørre Fælled, Blågårds Plads, Blytækkervej og andre steder. Vi skal høre om drabelige skæbner, yndlingsdrikke og meget mere. Disse mennesker havde en helt speciel levevis. Vi skal også møde Danmarks svar på Bonnie og Clyde. Og så skal vi på en helt speciel skovtur, hvor der foregik ting og sager.
OBS! Arrangementet er forbeholdt medlemmer af Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv. Tilmelding via e-mail: info@noerrebrolokalhistorie.dk og tilmeldinger modtages efter "først-til-mølle" princippet, da der er begrænset plads.
Tid: Torsdag den 15. juni 2017, kl. 13:00 – 14:30
Mødested: Hovedindgangen på Bispebjerg Bakke (mellem tårnene)
Vi skal på rundvisning på det store hospital, der blev bygget på Bispebjerg Bakke i 1913, med Martin Nyrop som arkitekt. Det smukke haveanlæg mellem pavillonerne er tegnet af Edvard Glæsel. Byggeriet er fredet. Hospitalet er i dag under ombygning og skal i 2025 stå færdigt som et nyt Superhospital.
Turen afholdes i samarbejde med Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev.
OBS! Arrangementet er kun for medlemmer og har begrænset deltagerantal. Tilmelding via http://www.lokalhistorie-bhu.dk/arrangementer
Tid: Søndag den 7. maj 2017, kl. 14:00 – ca. 15:30
Mødested: Osramhuset, Valhalsgade 4, 2200 Kbh. N.
Denne tur har et lidt andet fokus end det historiske. Det er lykkedes os at få Dansk Arkitektur Center (DAC) til at guide os på en tur på Ydre Nørrebro, hvor vi skal se nogle af de nye spændende byrum, der er kommet de senere år. Vi skal bl.a. besøge Superkilen. Parken er designet af Superflex i samarbejde med Bjarke Ingels Group og det tyske landskabsarkitektfirma Topotek1.
Superkilen indeholder 57 genstande fra et tilsvarende antal forskellige lande som en hilsen til Nørrebros 57 kulturelle baggrunde. Børn kan for eksempel lege på en japansk blæksprutte, mens de voksne hviler benene rundt om et marokkansk springvand.
Kom med på denne guidetur og hør nærmere om Superkilen og andre nye byrum og planlægningen bag.
OBS! Begrænset deltagerantal (maks. 25 personer) og arrangementet er forbeholdt medlemmer af Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv. Tilmelding hurtigst muligt via e-mail: info@noerrebrolokalhistorie.dk .
Tid: Søndag den 20. november 2016, kl. 14:00-16:00
Sted: Stefanskirken, Nørrebrogade 191, 2200 København N
Mange historier fra Nørrebros fortid er efterhånden blevet fortalt i Stefanskirken. Otte gange er der efterhånden blevet afholdt lokalhistoriske aftener. Hver gang har det været med et specielt tema. Nu har man så valgt en eftermiddag og igen med et nyt tema.
Denne gang er temaet Liv og Handel. Og det er i forbindelse med Københavns ældste handelsforenings fødselsdag – Nørrebro Handelsforening's 125 år.
Vi følger udviklingen både i befolkningen og handlen på Nørrebro gennem 125 år. Foredragsholder er Uwe Brodersen, boghandler og sekretær i Nørrebro Handelsforening samt indehaver af den lokalhistoriske hjemmeside www.dengang.dk.
Der er kaffe i pausen, hvor der også er mulighed for at købe postkort, bøger og den nye Nørrebro-kalender 2017 fra Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv.
Gratis adgang.
Arrangører: Stefanskirken, Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv, Nørrebros Handelsforening og www.dengang.dk
Tid: Lørdag den 10. september 2016 kl. 14:00
Mødested: Dr. Louises Bro ved hjørnet af Peblinge Dossering.
Garbi Schmidt viser rundt og fortæller om Nørrebros indvandringshistorie, fra svenske tjenestepiger og russisk-jødiske flygtninge over tyske krigsflygtninge og tyrkiske og pakistanske gæstearbejdere til nutiden, hvor Nørrebro både fejres og fordømmes som Københavns indvandrerkvarter.
Garbi Schmidt er professor i Kultur- og Sprogmødestudier ved Roskilde Universitet og har skrevet doktordisputats om Nørrebros Indvandringshistorie 1885-2010.
Begrænset deltagerantal (maks. 30 personer). Tilmelding inden den 5. september på info@noerrebrolokalhistorie.dk eller tlf. 22 92 14 05.
Turen er gratis for medlemmer, ikke-medlemmer kan deltage for 30,- kr.
Varighed: ca. 1½ time.
Tid: Søndag den 29. maj 2016, kl. 14:00
Mødested: Dr. Louises Bro ved hjørnet af Peblinge Dossering.
Mellem Ladegården og blegdammene på den anden side af Søerne opstod i 1600- tallet en ny københavnsk forstad, som voksede og voksede. Fra at være et tætbefolket arbejderkvarter, er det blevet en bydel med mange unge og indvandrere. Sporene efter fortiden er mange. Turen går fra Dr. Louises Bro til Den sorte Firkant og videre fra Jagtvej til Sankt Hans Torv og slutter på Blågårds Plads. Bygninger, gadenavne og historiske begivenheder vil blive forsøgt levendegjort under byvandringen. Der vil være en lille pause på en café undervejs.
Vores guide på turen er Jan E. Janssen. Han er cand.mag. i nordisk filologi og tidligere universitets-docent og gymnasielektor. Han har i over femten år ført grupper rundt i København med fortællinger om byens historie.
Varighed: ca. 2 timer.
Arrangementet er gratis for medlemmer. Begrænset deltagerantal (maks. 30 personer). Tilmelding inden den 15. maj på info@noerrebrolokalhistorie.dk eller tlf. 22 92 14 05.
Tid: Onsdag den 16. september 2015, kl. 19:00–21:30
Sted: Stefanskirken, Nørrebrogade 191, 2200 København N
Den 16. september 2015 mødes de tre arrangører, Nørrebro Lokalhistoriske Forening, www.dengang.dk og Stefanskirken for 8. gang i kirken til et lokalhistorisk arrangement. Dette plejer at samle fulde huse. Denne gang er temaet lidt mere alvorligt, Besættelse på Nørrebro. Vi skal høre om hverdagslivet dengang. Om likvideringer, der ikke gik helt efter planen, om en masse sabotageaktioner, og frygten for at blive ramte af tyskernes berygtede patruljer, som ofte blev udført af Hipo – korpset eller en af de andre terrorgrupper. Og det frygtelige var gang på gang, at landsmænd skød mod landsmænd. |
Og så skete der også noget i Harilds Maskinbureau, Nørrebrogade 156. Her blev Frihedsrådet dannet.
Og i Griffenfeldsgade 50, 3. sal havde kommunisterne til huse. De blev efter tyskernes anmodning arresteret. Ja, det danske politi leverede langt flere, end tyskerne havde anmodet om. Den danske regering kaldte det nødret. Men det var egentlig tale om brud på Grundloven.
I august 1943 havde danskerne fået nok. Men egentlig var det i bogstaveligste forstand mere hedt ni dage i sommeren 1944. Der var masser af skyderier og barrikader på Nørrebrogade.
Varehuset Bulldog blev stukket i brand og brandvæsnet blev nægtet adgang af beboerne. Tyskerne skød med kanoner langs Nørrebrogade. En masse blev dræbt. De hede dage kostede 87 dræbte og 664 sårede i København. Mange af disse var fra Nørrebro.
En politibetjent og stikker blev likvideret ud for det nedbrændte varehus en måned efter. Dagen efter blev 11 danskere i tysk fangenskab dræbt ved Osted på landevejen mellem Roskilde og Ringsted.
Men mød selv op og hør masser af dramatiske historier fra Nørrebro – dengang. I pausen kan du hilse på Nørrebro Lokalhistoriske Forening, Præsten og foredragsholderen, Uwe Brodersen.
Det er gratis at deltage, og kirken er vært for gratis kaffe i pausen.
Tid: Søndag den 16. august 2015, kl. 13:00
Mødested: Nørrebros Runddel, ud for Café Runddelen.
Forfatteren og byhistorikeren Allan Mylius Thomsen guider en tur i barndommens gade og omegn på Ydre Nørrebro.
Arrangementet er forbeholdt foreningens medlemmer, og det maksimale antal deltagere er 40, hvorfor hurtig tilmelding anbefales.
Tilmelding via email info@noerrebrolokalhistorie.dk.
Opdateret, 26/7-2015: Arrangementet er nu fuldt overtegnet. Vi beklager, at ikke alle medlemmer får mulighed for at deltage i byvandringen i denne omgang.
PS. Husk at tage penge med til en lille forfriskning undervejs.
Tid: Søndag den 10. maj 2015, kl. 14:00
Mødested: Hjørnet af Guldbergsgade og Møllegade ved den grønne port.
Foreningen inviterer til en guidet rundvisning på Mosaisk Begravelsesplads i Møllegade.
Som en oase mellem høje huse og smalle gader ligger Danmarks ældste jødiske begravelsesplads i Møllegade. Begravelsespladsen blev grundlagt i 1694 uden for Københavns volde. På stedet, hvor det første jødiske gravsted blev tilladt året forinden. Tilladelsen til gravpladsen blev blandt andet givet for at tiltrække velhavende jøder. Et jødisk gravsted må ikke nedlægges, og derfor opkøbtes ny jord løbende. Da voldene forsvandt i 1850'erne, blev området bebygget, og da grundens 14.000 kvadratmeter ikke kunne rumme flere gravsteder, åbnede man Mosaisk Vestre Begravelsesplads i 1886. Selvom Møllegade lukkede formelt, var der begravelser i eksisterende gravsteder indtil 1967.
Tilmelding på info@noerrebrolokalhistorie.dk eller mobil 2292 1405.Alle mænd skal bære hovedbeklædning f.eks. hat, hue eller kasket. Hovedbeklædning kan lånes. Turen varer ca. 1½ time.
Tid: Onsdag den 4. marts 2015, kl. 19:00-21:00
Sted: Stefanskirken, Nørrebrogade 191, 2200 København N
For 7. gang går arrangørerne Nørrebro Lokalhistoriske Forening, Stefanskirken og www.dengang.dk sammen og arrangerer en lokalhistorisk aften i Stefanskirken. Stefanskirkens nye sognepræst, Thomas Høg Nørager, kommer fra Jylland. Uwe Brodersen fra www.dengang.dk giver i den anledning en underholdende og lærerig indføring i Nørrebros historie, for nybegyndere—og alle andre. |
Du kan få en snak med de aktive mennesker fra den lokalhistoriske forening, der blandt andet er i gang med at digitalisere en masse Nørrebro–billeder. Foreningen har også stor succes med salg af Nørrebro–kalenderen og bogen 'Nørrebro–historier fra fedtemader til Fædregruppen'.
Det bliver også lejlighed til at møde den nye præst, der som så mange andre er indvandret fra Jylland. Og det er også det, der er hændt for foredragsholderen Uwe Brodersen. Han er boghandler, sekretær i Nørrebro Handelsforening og indehavere af hjemmesiden www.dengang.dk, der indeholder 900 lokalhistoriske artikler, heriblandt ca. 220 fra Nørrebro.
Vi skal høre om spøgelser, præster, fattige, arbejdere, værtshuse, mordere, omnibusser, sporvogne, urtekræmmere, panserbasser, varulve, og mange andre. Vi skal høre om den tid, hvor man kun kunne passere Nørrebro iført gummistøvler, og så er vi med til Søren Kierkegaards begravelse. Det var det også på her på Nørrebro, den første spiritusprøve fandt sted. Dette og meget mere vil du kunne høre i 2 gange 60 minutter i den hyggelige Stefanskirke onsdag den 4. marts.
Det er gratis at deltage, og der er kaffe i pausen.
Tid: Søndag den 23. november 2014, kl. 13:00
Mødested: Hjørnet af Guldbergsgade og Møllegade ved den grønne port.
Foreningen inviterer til en guidet rundvisning på Mosaisk Begravelsesplads i Møllegade.
Som en oase mellem høje huse og smalle gader ligger Danmarks ældste jødiske begravelsesplads i Møllegade. Begravelsespladsen blev grundlagt i 1694 uden for Københavns volde. På stedet, hvor det første jødiske gravsted blev tilladt året forinden. Tilladelsen til gravpladsen blev blandt andet givet for at tiltrække velhavende jøder. Et jødisk gravsted må ikke nedlægges, og derfor opkøbtes ny jord løbende. Da voldene forsvandt i 1850'erne, blev området bebygget, og da grundens 14.000 kvadratmeter ikke kunne rumme flere gravsteder, åbnede man Mosaisk Vestre Begravelsesplads i 1886. Selvom Møllegade lukkede formelt, var der begravelser i eksisterende gravsteder indtil 1967.
Tid: Åbningsreception 17/6, foredrag 18-27/6, udstilling 17/6 til efteråret.
Sted: Nørrebrohallen, Nørrebrogade 208, 2200 København
Tirsdag den 17. juni åbner Nørrebrohallen dørene for udstillingen NØRREBRO REMISE: En fortælling om sporvognenes hus. Udstillingen tager udgangspunkt i Nørrebrohallens historie som sporvognsremise fra 1896 til 1972 samt i tiden med sporvogne på Nørrebro.
Udstillingen er arrangeret af 2200Kultur i samarbejde med Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm/Sporvejshistorisk Selskab og Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv.
Nørrebrohallen er i dag en central del af Nørrebros kulturliv. Hallen har siden 1973 fungeret som sportshal og samler ugentligt over 10.000 sportsudøvere. Men hallen har en historie, som kun bydelens ældre borgere husker, og som kun de færreste unge kender til.
Hallen blev i 1896 opført som en sporvognsremise, som husede de første elektriske sporvogne i Danmark. I Nørrebro Remise blev sporvognene klargjort og vedligeholdt, inden de om morgenen kørte ud i byens gader. Remisen fungerede ligeledes som dagligt mødested for kørende funktionærer og for mange tekniske og administrative arbejdere. |
På Nørrebro var linje 5 den mest benyttede sporvognslinje. Ligesom nutidens buslinje 5A transporterede linje 5 dagligt tusindvis af passagerer mellem Husum og Amager.
Da linjen i 1972 omlagdes til buslinje skabte det store folkelige protester, da omlægningen indebar en halvering af antallet af arbejdere indenfor hovedstadens trafiksystem.
Der blev sat punktum for næsten 109 års spordrift, da sidste vogn bakkede ind i Nørrebro Remise natten til 23. april 1972.
Udstillingen NØRREBRO REMISE: En fortælling om sporvognenes hus kan ses i Nørrebrohallen fra den 17. juni 2014 indtil efteråret.
Taler ved Mikael Lund (formand for Sporvejshistorisk Selskab og Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm), Ayhan Can (chef for 2200Kultur) samt Carl Christian Ebbesen (Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsborgmester).
Der serveres kaffe og kage.
I forbindelse med udstillingen vil der i resten af juni måned blive afholdt følgende foredrag om remisen og sporvogne på Nørrebro:
Onsdag 18. juni kl. 19: Per Søegaard, Sporvejshistorisk Selskab, fortæller med ord og billeder om "Nørrebrohallen - sporvognenes hus gennem 75 år".
Torsdag 19. juni kl. 19: Torben Liebst, Sporvejshistorisk Selskab: "Farvel Sporvogn". En beretning ledsaget af mange billeder.
Fredag 20. juni kl. 19: Svend Christensen, Sporvejshistorisk Selskab: "De sidste sporvogne i Nørrebrohallen".
Tirsdag 24. juni kl. 19: Per Søegaard, Sporvejshistorisk Selskab: "Nørrebrohallen - sporvognenes hus gennem 75 år".
Torsdag 26. juni kl. 19: Svend Christensen, Sporvejshistorisk Selskab: "De sidste sporvogne i Nørrebrohallen."
Fredag d. 27. juni kl. 19: Torben Liebst, Sporvejshistorisk Selskab: "Farvel Sporvogn". Beretningen ledsages af film.
Tilmelding til foredrag skal ske senest 3 dage i forvejen til Rasmus på email: zf7q@kff.kk.dk eller telefon 3531 0550.
Se også her: http://kulturogfritid.kk.dk/2200kultur/aktiviteter/%C3%A5bning-af-udstillingen-n%C3%B8rrebro-remise-en-fort%C3%A6lling-om-sporvognenes-hus og her http://sporvejsmuseet.dk/dansk/nrbro.htm.
Tid: Mandag den 5. maj 2014, kl. 16:00-18:00
Sted: Blågårdens Bibliotek, Blågårds Plads 5, 2200 København N
BLÅGÅRDEN og Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv har fået genoptrykt Erik Hagens' billede "Sommer i Den Sorte Firkant" fra 1975, som både plakater og postkort.
Kom med til reception d. 5. maj fra kl. 16-18 på Blågårdens Bibliotek, hvor kunstneren bag billedet, Erik Hagens kommer og fortæller om byggelegepladsen "Byggeren" og om billedet.
Vi glæder os til at se dig.
Venlig Hilsen
BLÅGÅRDEN og Nørrebro Lokalhistoriske Forening
Læs mere her: http://kulturogfritid.kk.dk/bl%C3%A5g%C3%A5rden/nyheder/relancering-af-sommer-i-den-sorte-firkant-0
Tid: Søndag den 25. maj 2014 kl. 15:00
Mødested: Kapelvej 4 foran Kapellet, 2200 København N
Assistens Kirkegård rummer flere betydende krigsmonumenter, f.eks. på katolsk afdeling hvor man finder monumentet for de franske og belgiske soldater fra 1. verdens krig og monumentet for Skt. Josef søstrene, der døde ved bombardementet af Jeanne D´Arc skolen 1945. Kirkegården lå også midt i skudlinjen for de engelske og danske tropper under Københavns bombardement i 1807. På kirkegården ligger yderligere ofre fra Slaget ved Dybbøl i 1864, og under 2. verdens krig lå der beskyttelsesrum på arealet.
Omvisningen tager udgangspunkt i krig gennem 250 år og relaterer sig til personer hvor krig på den ene eller anden måde fik en betydning for deres liv og livsværk. Vi besøger bl.a. krigsmonumenterne, de russiske begravelsespladser og personer som Peter Faber, Madam Mangor og Georg Schmettau.
Tilmelding ved henvendelse på info@noerrebrolokalhistorie.dk eller tlf. 2070 5208 (mellem kl. 17-19) senest den 8. maj 2014. Gratis for medlemmer, ikke-medlemmer kr. 50,-.
OBS: Begrænset antal pladser (maks. 30 tilmeldinger). Der er få ledige pladser.
Tid: Søndag den 27. april 2014 kl. 13:00
Mødested: Politimuseet, Fælledvej 20, 2200 København N
Tag med på en (u)hyggelig byvandring på Nørrebro, og oplev det gamle brokvarter fra en ny—og blodig—side.
Følg i fodsporene på nogle af de mange mordere, der gennem Københavns historie har sat et blodigt mærke på byen. Se, hvor nogle sagesløse bankfolk blev skudt af en mand, der siden påstod at have været under hypnose. Hør om Englemagersken med de mange spædbørns død på samvittigheden og andre spektakulære mordsager, der gennem tiden har rystet byens borgere.
Byvandringen begynder ved Politimuseet, hvorfra vi bevæger os rundt i kvarteret for at besøge nogle af gerningsstederne. Her vil vi undersøge, hvordan de enkelte forbrydelser til tider har haft konsekvenser for både lokalområdet og det danske samfund.
Efter en time ender vi på Politimuseet, hvor der er mulighed for at se nærmere på nogle af de forbrydelser, vi har taget op under byvandringen.
OBS: Begrænset antal pladser (maks. 25 tilmeldinger). Arrangementet er tidligere annonceret til foreningens medlemmer og allerede overtegnet.
Tid: Tirsdag den 10. december 2013, kl. 19:00
Sted: Stefanskirken, Nørrebrogade 191, 2200 København N
For 6. gang går Nørrebro Lokalhistoriske Forening, Stefanskirken og www.dengang.dk sammen omkring arrangementet Anekdoter fra det gamle Nørrebro. Og denne gang fokuseres der fortrinsvis på julen. Foruden julehistorier, Peters Jul og Højt fra Træets grønne top, og jul på Nørrebro i gamle dage, fokuseres der på ægte socialrealisme. |
Uwe Brodersen vil fortælle Anekdoter. Vi skal høre om barske kvindeskæbner, om det at gå i skole, de fattiges vilkår og mange andre barske forhold på Nørrebro dengang. Og så var Ladegårdsåen måske ikke så idyllisk, som man vil gøre den til.
Forfatterne til Peters Jul og Højt fra træets grønne top ligger på Assistens Kirkegård, så dem skal vi selvfølgelig også høre om. Men jul på Nørrebro i gamle dage, var nu ikke den rene idyl.
Desuden vil Karsten Skytte Jensen fra Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv, læse et par af de gode, gamle julehistorier, og der vil også være lidt om juleskikke i gamle dage.
Lokalhistorisk Forening har stor succes med bogen Nørrebrohistorier - fra fedtemadder til Fædregruppen og Nørrebro Kalenderen, der hvert år udkommer i større oplag. Disse to produkter er der mulighed for at købe i pausen.
Uwe Brodersen er boghandler, lokalhistoriker, forfatter og sekretær i Nørrebro Handelsforening. Han er også redaktør af hjemmesiden www.dengang.dk, der har haft 2.025.000 unikke besøg. Siden rummer 800 lokalhistoriske artikler, med cirka 200 fra Nørrebro.
Det er gratis at deltage, og der er kaffe i pausen.
På glædelig julegensyn i Stefanskirken.
Se også: http://www.stefanskirken.dk.
Tid: Lørdag den 23. november 2013, kl. 13:00-17:30
Sted: LiteraturHaus (krypten), Møllegade 7, 2200 København N
Lørdag den 23. november 2013 arrangerer Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv en Lokalhistorisk Bogmesse i LiteraturHaus i Møllegade 7, kl. 13.00-17.30.
LiteraturHaus ligger i den tidligere Metodistkirke, Bethania, som er bygget i 1892, og Bogmessen afholdes i den tidligere krypt – nu café.
Program:
Bogmessen tager udgangspunkt i bøger og film om Nørrebro, men der er også bøger om Københavns historie generelt.
Der er endvidere en salgsudstilling af Arkivets bøger, postkort, plakater og Nørrebro-kalenderen 2014, som netop er udkommet.
Der vil være filmvisning med bl.a. Nørrebro-filmen og film om Byggeren og saneringen.
Der kan desuden købes vin, vand og kaffe.
Gratis adgang.
Download messens flyer som PDF.
Tid: Lørdag 4. maj 2013 kl. 11:00
Sted: Ved Byens Hegn på Borgmestervangen/Nørrebrogade, 2200 København N
Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv åbner en ny udstilling på Byens Hegn på Borgmestervangen på Nørrebro. Udstillingen er en fotorejse gennem Nørrebros historie. Udstillingen byder på både nye og gamle fotos fra bydelen. Alle fortæller de sjove detaljer eller skjulte historier om Nørrebro. For eksempel at Nørrebrohallen er en tidligere sporvognsremise, at Ladegårdsåen stadig løber under Åboulevarden eller at Nørrebrogade engang blev spærret med bomme hver gang et tog skulle passere.
Foreningen inviterer til åbningen af udstillingen Lørdag d. 4. maj 2013 kl. 11.00, ved Byens Hegn på Borgmestervangen/Nørrebrogade, 2200 København N.
Vi byder på lidt snacks og drikkevarer.
Tid: Torsdag den 21. februar 2013, kl. 19:00-21:00
Sted: Stefanskirken, Nørrebrogade 191, 2200 København N
For femte gang arrangerer Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv, Stefanskirken og www.dengang.dk en lokalhistorisk aften i Stefanskirken. Torsdag den 21. februar kan du opleve historier fra det gamle Nørrebro, hvor boghandler Uwe Brodersen og Karsten Skytte Jensen, formand for Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv, fortæller om livet dengang i bro-kvarteret.
Denne gang er det fire punkter, man vil fokusere på:
Begge foredragsholdere mærker også stigende interesse fra foreninger m.m. om foredrag. Men der er altid en særlig stemning over Anekdoter fra Det Gamle Nørrebro. Og de tre arrangører håber atter engang, at folk vil komme og få stillet deres nysgerrighed omkring Nørrebro i gamle dage. Og der bliver også noget til smilebåndet.
Arrangørerne håber igen, at kunne fylde kirken, og man opfordrer folk til at komme i god tid, for at sikre sig en god plads. Som sædvanlig er arrangementet gratis, endda med gratis kaffe i pausen.
Tid: Lørdag den 17. november 2012, kl. 14
Sted: Sakramentskirken, Nørrebrogade 27, 2200 København N
På Nørrebrogade for enden af Fælledvej tårner den katolske kirke, Sakramentskirken, sig op. Den katolske historie på Nørrebro går tilbage til 1873, hvor Skt. Joseph Søstrene begyndte opførelsen af Skt. Joseph Hospital på Griffenfeldtsgade. Fra 1875 blev de katolske messer afholdt i hospitalets kapel. I 1889 var den katolske menighed blevet så stor, at der ikke længere var plads i hospitalets kapel. Arbejdet med at indsamle penge til og opføre en katolsk sognekirke på Nørrebro startede. Sakramentskirken på Nørrebrogade blev indviet i 1917.
Kirken er opført af røde mursten med enkelte udsmykninger af sandsten og bornholmsk granit. Langt fra alle har været inde i kirken og se dens enkle og smukke indre. Nørrebro Lokalhistoriske Forening giver nu mulighed for at komme på rundvisning i Sakramentskirken. Sognepræst Niels Engelbrecht vil tage os med rundt i kirken og fortælle om den katolske historie på Nørrebro. Bagefter vil der blive serveret kaffe og te i kirkens krypt. Arrangementet varer ca. 2 timer.
Tilmelding er ikke nødvendig.
Tid: Onsdag den 7. november 2012, kl. 17-19
Sted: Nørrebro Bibliotek, Bragesgade 8b, 2200 København N
Københavns Stadsarkiv afholder i samarbejde med Nørrebro Lokalhistoriske Forening et arrangement i forbindelse med litteraturfestivalen, København Læser.
Professor Garbi Schmidt fortæller Nørrebrohistorier, vi kun kan få kendskab til, fordi beboere i området har skrevet dem ned. Sammen med Københavns Stadsarkiv opfordrer Garbi Schmidt tilhørerne til at skrive med på Københavns historie. Stadsarkivet har en del erindringer fra Nørrebro. Hele samlingen af Københavnererindringer er på over 3000. Deer nedskrevet i årene mellem 1969 og 1995 og dækker tiden fra 1890-1950.
Historierne er nu tilgængelige på www.erindringer.dk og her kan du også skrive dine egne københavnerhistorier.
Det er gratis at deltage og tilmelding er ikke nødvendig.
Links: http://kbhlaeser.dk/
Tid: Torsdag den 29. marts 2012, kl. 19:00
Sted: Lundtoftegade 87, 2200 København N
Dagsorden:
Forslag til punkt 4 skal være foreningen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.
Generalforsamlingen er kun for foreningens medlemmer, men indmeldelse kan ske på generalforsamlingen.
Der vil blive serveret kaffe og te med kage. Øl og vand kan købes.
Tid: Mandag den 20. februar 2012 kl. 19:00
Sted: Stefanskirken, Nørrebrogade 191, 2200 København N
Det er fjerde gang, at samarbejdspartnerne Stefanskirken, Nørrebro Lokalhistoriske Forening og www.dengang.dk går sammen, og under fællesnævneren Anekdoter fra det gamle Nørrebro afholder en lokalhistorisk aften, denne gang handler det om Arbejderne på Nørrebro.
Der er som sædvanlig gratis entre og kaffe i pausen.
Uwe Brodersen vil fortælle om Pio og hans lidelsesfælder, der udgav de Socialistiske Blade. Vi skal opleve Kampen på Fælleden og tvangsudvisning af lederne. Grundlovens begreb om ytringsfrihed gjaldt ifølge Københavns politimester ikke for arbejderne. Arbejderne samlede sig i lejekassernerne og holdt sammen.
Karsten Skytte Jensen fortæller, om da arbejderne samlede sig i kooperativer og etablerede butikker og virksomheder. Kooperationen skulle skaffe arbejderne bedre og billigere varer, lære dem at styre produktionen selv og være et våben i arbejdskampe. Her blev arbejderne serviceret "fra vugge til grav". Det blev til bagerier, bryggerier, kødforsyning, brugsforeninger, begravelsesforretning m.m.
Tid: Lørdag den 12. november 2011 kl. 15:00
Sted: Rådmandsgade 34, bagbygningen
Billedhuggeren Astrid Noack er en af Danmarks betydeligste kunstnere fra første halvdel af det tyvende århundrede.
Hun havde et lille baggårdsatelier i Rådmandsgade fra 1936 til 1950, hvor hun både boede og arbejdede og her blev nogen af hendes betydeligste værker skabt, bl.a. "Stående kvinde", der er optaget i Den danske Kulturkanon.
Helle Solvang vil fortælle om Astrid Noack og hendes kunst, og arrangementet byder desuden på en enestående mulighed for at se hendes atelier og det unikke Nørrebro-miljø, der findes her.
Helle Solvang er medlem af bestyrelsen i foreningen Astrid Noacks Atelier, cand. mag i musikvidenskab, moderne kultur og kulturformidling. Kulturjournalist og vært i DR siden 1997.
Foredraget vil vare ca. 2 timer inkl. debat/ spørgsmål. Der vil blive serveret vin, øl eller vand og snacks.
Tid: Lørdag den 14. maj 2011 kl. 14:00
Mødested: Peblinge Dosseringen, anlægget ved Søpavillonen
I samarbejde med Østerbro Lokalhistoriske Forening har vi hermed fornøjelsen at invitere til en tur langs Peblingesøen og Sortedamssøen.
Kom og hør om Søernes spændende historie, der går helt tilbage til middelalderen og om det brogede folkeliv på og ved Søerne gennem tiden. Desuden skal vi høre om interessante bygninger, begivenheder og personer med tilknytning til Søerne.
Turen varer ca. 2 timer og slutter ved Østerbrogade. Tilmelding ikke nødvendig.
Tid: Torsdag den 24. marts 2011 kl. 19.00
Sted: Lundtoftegade 87, 2200 København N
Foreningens årlige ordinære generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtæterne. Generalforsamlingen er kun for medlemmer, men indmeldelse kan ske på generalforsamlingen.
Dagsorden:
Efter generalforsamlingen vil der være mulighed for at se eller gense den meget roste Nørrebro-film fra 1994. Filmen varer 40 min.
Der vil blive serveret kaffe og te med kage. Øl og vand kan købes
Tid: Tirsdag den 16. november 2010 kl. 19:30 Hermed har vi fornøjelsen at invitere til en aften i erindringernes tegn. Preben Svanekiær vil fortælle om sin opvækst på Nørrebro under krigen og om tiden som lærling i Brugsen på hjørnet at Sankt Hans Torv og Fælledvej. Kom og hør Preben fortælle engageret og levende om "Nørrebrodrengen der blev politiker og kom en tur forbi Roskilde Amtsråd og Hovedstadsrådet" og hvis motto har været: "Hvis du er vedholdende og holder fokus, når du dit mål". Foredraget vil vare omkring 2 timer inkl. spørgsmål/debat. Der vil blive serveret kaffe eller te med kage. |
Tid: Søndag den 12. september, 2010 kl. 14:00
Mødested: Ved Linoleumshuset, hj. af Hans Egedes- og Jesper Brochmands Gade.
Søndag den 12. september tager historiker Nina Søndergaard alle interesserede med på en byvandring på Nørrebro. Vi skal se på den ofte oversete og undertippede arkitektur i det tættest befolkede område i Danmark.
Turen starter kl. 14.00 ved Linoleumshuset på hjørnet af Hans Egedes Gade og Jesper Brochmands Gade, derefter går vi videre ad Jagtvej til Bjelkes Allé, hvor vi beundrer Anna Kirken og derfra til P.D. Løvs Allé. Afrunding ved Eddagården ved Tagensvej.
Hele turens varighed er ca. 1 time til halvanden. Vi går i roligt tempo, og da vi ikke skal ind nogen af stederne kan kørestolsbrugere også være med.
Nina Søndergaard har tidligere skrevet om arkitekturen på Nørrebro i Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkivs årsskrifter 2008 og 2009. Hun arrangerer desuden Nørd Tours, byvandringer med historisk og arkitektonisk tilsnit.
Tid: Lørdag og søndag den 4. og 5. september, 2010
Sted: Nørrebroparken
I weekenden den 4. og 5. september afholdes for 10. gang Kulturelle Markedsdage. Det forgår som sædvanlig i Nørrebroparken, og Nørrebro Lokalhistoriske Forening vil ligesom de tidligere år have en bod, hvor vi fortæller om foreningens arbejde og der er mulighed for at købe lokalhistoriske bøger, postkort og plakater.
Desuden vises en plancheudstilling om bl.a. Byggeren, BZ-bevægelsen og Blågårds Plads. Hvis man har spørgsmål om lokalhistorie vil foreningens bestyrelse være til stede og svare på spørgsmål, ligesom man kan få en kop kaffe og lidt til den søde tand.
På Markedsdagene vil Foreningen desuden præsentere en lokalhistorisk kalender for 2011 med billeder fra det gamle Nørrebro. Kalenderen sælges på Markedsdagene med rabat for 70,- kr. Derefter kan kalenderen købes for 80,- kr. i arkivets åbningstid den første mandag i måneden kl. 17-19 på Biblioteket Blågården. Desuden vil kalenderen kunne købes i forskellige boghandlere på Nørrebro.
Læs mere om de Kulturelle Markedsdage på hjemmesiden: www.kultmark.dk
Tid: Mandag den 31. maj 2010 kl 19:00
Sted: Stefanskirken, Nørrebrogade 191, 2200 København N
Mandag den 31. maj kl. 19.00 tager Uwe Brodersen og Karsten Skytte Jensen dig med tilbage i tiden, når de fortæller anekdoter fra det gamle Nørrebro. Til en tid før bandekrig og den gang toiletter var noget, man fandt i baggården.
Lokale lokalhistorikere
Brodersen og Skytte Jensen er begge lokale og fælles for
dem begge er deres store interesse for og arbejde med Nørrebros
historie. Uwe Brodersen, der til dagligt er boghandler i Bog og Idé på
Nørrebrogade, driver sin egen lokalhistoriske hjemmeside
www.dengang.dk, imens Karsten Skytte Jensen er formand for Nørrebros
Lokalhistoriske Forening og Arkiv.
Nørrebro for alle!
Der er fri entré til arrangementet, hvor alle er
velkomne til at høre med, når Nørrebros spraglede fortid
genfortælles. Nørrebro har til alle tider været en mangfoldigt og
farverig bydel, der gemmer på både sjove og dystre fortællinger. Så
kom og vær med, når Stefanskirken, Nørrebrogade 191, åbner dørene op
for lokalhistorisk aften kl. 19.00, hvor vi også byder på kaffe, te og
kage i pausen.
Tid: Tirsdag den 6. maj, kl. 19:30
Sted: Lygten Station
John Nielsen—eller Tog-John—har haft sin gang på Lygten Station siden begyndelsen af 1960, og han har taget en masse fotos fra den tid. Det bliver et levende billed-foredrag med sporvogne, jernbaner, bygninger, vejforløb m.m. krydret med personlige oplevelser.
Arrangeret i samarbejde med Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev.
Tid: Tirsdag den 16. marts 2010, kl. 19:00
Sted: Nørrebrohallen, Bragesgade 5, 2200 Kbh. N.
Foreningens årlige ordinære generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne. Generalforsamlingen er kun for medlemmer, men indmeldelse kan ske på generalforsamlingen.
Dagsorden:
Forslag til punkt 4 skal være foreningen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.
Der vil blive serveret kaffe eller te med kage. Øl og vand kan købes.
Tid: Lørdag den 27. februar 2010, kl. 14:00
Sted: Politihistorisk Museum Fælledvej 20, 2200 Kbh. N
Kom og se, hvordan politibetjentene arbejdede og boede i 1880'ernes København.
I dag huser den gamle politistation Politihistorisk Museum, men i 1884 var den en del af et bygningskompleks med både brandstation og politistation.
Dengang var politistationen mere end en arbejdsplads. I 1880'erne forventede man, at de ugifte politibetjente boede på stationen. Startlønnen på 700 kr. om året var nemlig så lav, at betjentene dårligt havde råd til at bo andre steder.
Fælledvejens Politistation var derfor hjem for op til 16 politibetjente samt den ledende politiassistent, som boede på 2. sal med sin familie. Politistationen fungerede frem til 1977, og i 1993 overtog Politihistorisk Museum bygningen.
Rundvisningen, der kun er for medlemmer af foreningen, varer ca. 2 timer. Der er gratis adgang, foreningen betaler entréen og guiden, men da der er begrænset deltagerantal (max. 25 personer) må vi bede om tilmelding senest den 22. februar til Karsten Skytte Jensen, mobiltelefon: 22 92 14 05 eller email: info@noerrebrolokalhistorie.dk .
Tid: Søndag den 27. september kl. 14:00, 2009
Mødested: Sankt Hans Torv ved vandkunsten
Indre Nørrebro har en lang og broget historie, fra grøn forstad over tætbefolket arbejderkvarter til vore dages multietniske bydel. Her er smukke byfornyede ejendomme med åbne grønne gårde og almene boligblokke med skrabede facader. Trendy cafeer og tøjbutikker ligger side om side med indvandrergrønthandlere og halalslagtere.
Tag på byvandring med Nørrebro Lokalhistoriske Forening. Karsten Skytte Jensen fortæller om bydelens udvikling, arkitektur og historiske begivenheder. Midtvejs bliver der en lille pause.
Det er gratis at deltage og tilmelding er ikke nødvendig. Turen starter og slutter på Sankt Hans Torv og varer ca. 2 timer.
Tid: Lørdag og søndag den 5. og 6. september, 2009
Sted: Nørrebroparken
I weekenden den 5. og 6. september er der Kulturelle Markedsdage i Nørrebroparken og traditionen tro deltager Nørrebro Lokalhistoriske Forening. Vi viser en ny plancheudstilling om blandt andet BZ bevægelsen og Blågårds Plads gennem tiden. Desuden vil der være salg af lokalhistoriske bøger, postkort og plakater. Besøg vores bod og få en snak om gamle dage, så giver vi en kop kaffe.
Læs mere om de Kulturelle Markedsdage på deres hjemmeside: www.kultmark.dk
Tid: Søndag den 19. april 2009, kl. 14:00
Sted: Foran Lundtoftegade 87
Lundtoftegadekvarteret er et af Københavns tættest beboede kvarterer og har tidligere været plaget af store sociale problemer. Men kvarteret rummer også mange gode historier, og det er dem vi skal høre på denne tur.
Guiden Karsten Skytte Jensen vil fortælle om bl.a. Bispeengen og det forsvundne åløb, "Den Røde Barak", Novo Nordisk, "Prærien" og dens sporvognslinier, Hornbækhus, Nørrebroparken, Hillerødgades Skole og meget mere.
Turen varer ca. 2 timer
Billeder fra byvandringen:
Tid: Mandag den 23. marts 2009, kl. 19:00
Sted: Lundtoftegade 87
Foreningens årlige ordinære generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne. Generalforsamlingen er kun for medlemmer, men indmeldelse kan ske på generalforsamlingen.
Tid: Fredag den 14. november 2008 kl. 16.00-18.00
Sted: Lundtoftegade 87
I år er det 25 år siden Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv blev stiftet. Det fejrer vi med en uformel reception fredag den 14. november 2008 kl. 16.00-18.00 i Lundtoftegade 87.
Vi håber, at I har lyst til at komme forbi til en hyggelig eftermiddag, hvor vi byder på lidt godt til ganen. Desuden har vi fornøjelsen at præsentere jubilæumsbogen,
Billeder fra Jubilæumsreceptionen den 14. november 2008:
Tid: Søndag den 28. september 2008, kl. 14:00
Sted: Banannapark, Nannasgade 12 ved gavlmaleriet
Nørrebro Lokalhistoriske Forening inviterer til en byvandring søndag den 28. september kl. 14.00. Kom og hør den spændende historie bag nogle af kvarterets gade-(gude-)navne. Guide er Peter Thorsen, der har et stort kendskab til kvarteret og har undervist i bl.a. historie på Rådmandsgades Skole. Oplev kvarteret på en ny måde og bliv klogere på den nordiske mytologi.
Turen varer ca. 2 timer. Gratis adgang.
Tid: Lørdag og søndag den 6. og 7. september 2008
Sted: Nørrebro Parken
Det er 8. gang der afholdes Kulturelle Markedsdage i Nørrebroparken og Nørrebro Lokalhistoriske Forening deltager også i år. Vi viser en ny udstilling med lokalhistoriske billeder, og der er salg af bøger, postkort og plakater. Kom og få en lokalhistorisk snak, så giver vi en kop kaffe med kage.
Se mere her: www.kultmark.dk
Tid: Torsdag den 27. marts 2008 kl. 19.00
Sted: Kvarterløft Nørrebro Park, Lundtoftegade 87, 2200 Kbh. N.
Foreningens årlige ordinære generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne. Generalforsamlingen er kun for medlemmer, men indmeldelse kan ske på generalforsamlingen.
Tid: Tirsdag den 23. oktober 2007 kl. 19.00 (aftenåbning 19-22)
Sted: Rundetaarn. Købmagergade 52A. 1150 KBH K.
v. Christian Kirkeby, Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev.
Arrangeret i samarbejde med Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev.
Maleren Folmer Bendtsen fylder 100 år
Rundetaarn åbner op for en stor retrospektiv udstilling som skildrer maleren og mennesket Folmer Bendtsen.
Folmer Bendtsen er kendt og elsket for sine på én gang realistiske og poetiske skildringer af arbejderkvartererne på Nørrebro, Vesterbro og af Sydhavnens lossepladser og bådpladser. I år ville han være blevet 100 år og det fejres med en stor retrospektiv udstilling i Rundetaarn, der skildrer både maleren og mennesket. Folmer Bendtsen døde i 1993.
Udstillingen åbner lørdag d. 6. oktober 2007 kl. 16 - 18 og har åbent hverdage kl. 10-17, endvidere tirsdag og onsdag kl. 19-22 søndage kl. 12-17, indtil 11. november 2007.
Entre 25 kroner, heri indgår også at man kan nyde udsigten fra tårnet.
Læs mere på: www.rundetaarn.dk
Tid: Søndag den 7. oktober kl. 14.00.
Sted: På Bjerget 14B, 2400 København NV.
Organist Thomas Viggo Pedersen viser rundt og fortæller om kirkens spændende historie. Foruden selve hovedskibet skal vi se krypten og tårnet, hvorfra der er en storslået udsigt over hele byen. Rundvisningen varer ca. 2 timer.
Tid: Mandag den 1. oktober kl. 17.00.
Sted: Biblioteket Blågården.
For at markere den nye åbningstid inviteres til lokalhistorisk træf mandag den 1. oktober kl. 17-19 på Biblioteket Blågården. Der bydes på gratis kaffe og boller. I dagens anledning vil der være mulighed for at købe bogen "Nørrebro—træk af en bydels historie" med åbningsrabat til 160 kr. mod sædvanligt 180 kr. samt andre af foreningens publikationer.
Kai Nielsen og Blågårds Plads
Mandag den 1. oktober kl. 17.30 vil Karsten Skytte Jensen fra Nørrebro Lokalhistoriske Forening fortælle om billedhuggeren Kai Nielsen og hans skulpturer på Blågårds Plads.
Vi mødes foran Biblioteket Blågården.
Tid: Mandag den 3. september 2007 kl. 17.00
Sted: Foran Biblioteket Blågården, Blågårds Plads 3, 2200 København N
Nye åbningstider Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv har fra mandag den 3. september ændret sin åbningstid for publikum. Fremover holder vi åbent hver den første mandag i måneden mellem kl. 17 og 19 på Biblioteket Blågården.
For at markere den nye åbningstid inviteres til lokalhistorisk bogmarked og der er gratis kaffe og kage og godteposer til børnene. I dagens anledning vil der være mulighed for at købe bogen "Nørrebro—træk af en bydels historie" med rabat til 160 kr. mod sædvanligt 180 kr. samt postkort og plakater.
Kl. 17.30 er der mulighed for at deltage i en byvandring i kvarteret. Guide er Pernille Grouleff Poulsen og turen tager ca. 1 time.
Mød Lokalhistorisk Forening på Blågårds Plads foran biblioteket mandag den 3. september kl. 17-19. I tilfælde af dårligt vejr rykker vi indendørs i biblioteket på 1. sal.
Tid: Lørdag og søndag den 1. og 2. september 2007
Sted: Nørrebro Parken
Igen i år deltager vi i de Kulturelle Markedsdage, der finder sted i weekenden den 1. og 2. september. Vi viser en ny udstilling om Nørrebros industri, og der vil være mulighed for at købe lokalhistoriske bøger, postkort og plakater.
Kom og få en snak om lokalhistorien, så giver vi en kop kaffe. Se programmet for Markedsdagene på Kvarterløft Nørrebro Parks hjemmeside: www.parkkvarter.dk
Fabrikker og arbejdsliv
Karsten Skytte Jensen fra Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv fortæller om tidligere tiders arbejdsliv på Nørrebro. Med fokus på den store industrialiseringsbølge for 100-150 år siden går vi gennem Mimersgadekvarteret og ser de steder, hvor der tidligere lå værksteder og fabrikker.
Tid: Søndag den 13. maj 2007 kl. 14:00-15:30
Tid: Søndag den 19. august 2007 kl. 14:00-15:30
Sted: Vi mødes foran Nørrebro Bibliotek, Bragesgade 8B.
OBS: Maks. 25 deltagere. Tilmelding tilrådes til Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv, telefon 3583 8227 eller e-mail info@noerrebrolokalhistorie.dk
Hus og Hjem
Pernille Grouleff Poulsen fra Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv fortæller om udviklingen af boligområdet omkring Mimersgade. Under gåturen gennem kvarteret hører vi om dengang, Nørrebro kun var marker, om byggeboom og boligforhold gennem 1900-tallet.
Tid: Søndag den 17. juni 2007 kl. 14:00-15:30
Tid: Søndag den 16. september 2007 kl. 14:00-15:30
Sted: Vi mødes foran Nørrebro Bibliotek, Bragesgade 8B.
OBS: Maks. 25 deltagere. Tilmelding tilrådes til Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv, telefon 3583 8227 eller e-mail info@noerrebrolokalhistorie.dk
En tidsrejse i billeder fra Nørreport til det ydre Nørrebro - historiker Klavs Holm fortæller.
Vi rejser med sporvognen fra Kgs. Nytorv ud til remisen mellem Nørrebrogade og Mimersgade. Billederne viser os en by næsten uden biler - men til gengæld fyldt med cyklister og hestevogne.
Vi følger Mimersgadekvarterets forvandling fra bondeland til moderne storby.
Alle foredragene er gratis og kræver ikke tilmelding.
Tid og sted:
19. april 2007 kl. 14.00 - 16.00. Sted: Kalejdoskop, Thorsgade 48 A
26. april 2007 kl. 19.00 - 21.00. Sted: Nørrebro Bibliotek, Bragesgade 8B
27. april 2007 kl. 17.30. Sted: Mjølnerparken 112
2. maj 2007 kl. 19.00-21.00. Sted: Nørrebro Bibliotek, Bragesgade 8B
3. maj 2007 kl. 19.00-21.00. Sted: Nørrebro Bibliotek, Bragesgade 8B
10. maj 2007 kl. 15.00-17.00. Sted: Kalejdoskop, Thorsgade 48A
24. maj 2007 kl. 19.00-20.00. Sted: Rådmandsgades Skole, Rådmandsgade 22
30. maj 2007 kl. 19.00-20.00. Sted: Rådmandsgades Skole, Rådmandsgade 22
Tid: Torsdag den 29. marts 2007 kl. 19.00
Sted: Medborgerhuset Blågården, Blågårds Plads 3, 2200 København N
Foreningens årlige ordinære generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne. Kun for medlemmer, men indmeldelse kan ske på generalforsamlingen.
Tid: Onsdag den 28. februar 2007 kl. 19.00
Sted: Sankt Stefans Kirken, Nørrebrogade 191, 2200 København N
Hør anekdoter og historier fra dengang på Nørrebro. De er sjove, groteske og alvorlige. Arrangørerne er:
Der er gratis adgang og kaffe i pausen.
Tid: Søndag den 29. oktober 2006 kl. 14:00-15:30
Mødested: Bragesgade 8 v. Servicebutikken
Følg med på turen og hør spændende historier om bl.a.:
Fotos: Bjarne Emig
Tid: Torsdag den 7. september 2006 kl. 19.00 (bemærk tidspunktet)
Sted: Lygten Station
Arrangeret i samarbejde med Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev og Kvarterløft Nordvest.
Tid: Lørdag d. 2. og søndag d. 3. september 2006 kl. 12-18
Sted: Nørrebroparken
Traditionen tro deltager vi i arrangementet og viser i år en udstilling med "nye" lokalhistoriske billeder.
MARKEDSTILBUD: I anledning af Markedsdagene sælger vi bogen "Nørrebro-træk af en bydels historie" med rabat til 160,- kr. (Normal pris 180,- kr.). Den oplagte gaveidé for alle med interesse for Nørrebro. Desuden vil man kunne købe andre bøger om bydelens historie samt plakater og genoptryk af gamle postkort med Nørrebro-motiver.
Tid: Onsdag den 19. april, torsdag den 20. april og lørdag den 22. april 2006
Sted: Lygten Station v/ Nørrebro Station
I anledning af Lygten Station 100 år har Kvarterløft Nord-Vest arrangeret følgende jubilæumsprogram:
Onsdag den 19. april til 2006
kl. 10 - 19
Kl. 16.30
Kl. 17 Officielle taler:
Kl. 19.00
Foredrag af lokalhistoriker Flemming Jakielski: "Dengang der kørte tog fra København L" gratis adgang for tilmeldte på tlf. 35 87 47 00
Torsdag den 20. april 2006
Kl. 19.00
Kl. 19.00 Foredrag af lokalhistoriker Torben Liebst: "Sporvogne i Nord-Vest" gratis adgang for tilmeldte på tlf. 35 87 47 00. Max. 100 pladser.
Lørdag den 22. april 2006
Skovtursdag kl. 10-15
Fra Skodagrunden afgår 4 ture rundt i kvarteret med den gamle veteranbus Linie 39, og veterankøretøjer fra svundne tider vil være løs i kvarteret. Udstillinger og videofilm i Lygten Station viser Slangerupbanens historie.
Der er overraskelser på vej i skovtursteltet på Skodagrunden, og dagen slutter med en stor "Sweet Nordvest Kagekonkurrence" med efterfølgende gratis kaffe- og kagebord for hele kvarteret.
Tid: Onsdag den 29. marts 2006 kl. 19.30
Sted: Medborgerhuset Blågården, Blågårds Plads 3.
Foreningens årlige ordinære generalforsamling. Kun for medlemmer, men indmeldelse kan ske på generalforsamlingen. Dagsorden er udsendt til foreningens medlemmer.
Tid: Mandag den 5. december 2005 kl. 19:00
Sted: Stefans Kirke
Mandag den 5. december kl. 19.00 kan man i Stefans kirken få genopfrisket historier og anekdoter fra Det Gamle Nørrebro. Det er Nørrebro Handelsforening, Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Stefans kirken, der er gået sammen i et hyggeligt arrangement.
Foredragsholderne, Uwe Brodersen og Karsten Skytte Jensen vil komme langt omkring:
-og mange andre skægge og underfundige historier fra en svunden tid på Nørrebro.
Arrangørerne håber, at mange vil møde op til en festlig aften, med julehygge i pausen. Der er gratis adgang.
Tid: Mandag den 21. november 2005 kl. 16:00 (bemærk tidspunktet)
Mødested: Rud. Rasmussens snedkerier, Nørrebrogade 45
Rud. Rasmussens Snedkerier er grundlagt i 1869. Det første værksted lå i Studiestræde i Indre By, derefter flere steder frem til 1875. Da købte Rudolf Rasmussen ejendommen Nørrebrogade 45 sammen med en svoger, der også var snedker.
I begyndelsen af 1980'erne truede saneringen hele virksomheden, men heldigvis besindede Københavns Kommune sig, og virksomheden kunne fortsætte på det gamle sted.
Vi besøger det gamle familiefirma og hører om forarbejdningen af træ til møbel gennem virksomhedens forskellige afdelinger. Under den 2 timers rundvisning ser vi også udstillingen med toppen af dansk design såsom Kaare Klint, Børge Mogensen og Hans Wegner.
Det koster 50,- kr. pr. person at deltage.
Da der er begrænset deltagerantal, må vi bede om tilmelding senest mandag d. 14. nov. til Karsten Skytte Jensen, hverdage mellem kl. 18 og 20 på tlf. 35 83 82 27 eller via e-mail info(a)noerrebrolokalhistorie.dk (erstat (a) med @).
Tid: Søndag den 25. september 2005 kl. 16:00
Sted: Mosaisk begravelsesplads i Møllegade
Søndag d. 25. september 2005 var vi på rundvisning på Mosaisk Begravelsesplads i Møllegade.
Det blev en dejlig eftermiddag i en af byens "hemmelige" oaser. Vores rundviser, Erik Henriques Bing, havde udvalgt et antal særligt spændende eller karakteristiske gravsteder, som han fortalte om både spændende, levende og morsomt. Vi hørte om kirkegårdens oprettelse og så den ældste gravsten ved David Israels grav fra 1694. Vi fik derefter fortalt om bl.a. Nathan Rosenbaum, Victor Borges farfar, Henriette Pætges, mor til Johanne Luise Heiberg, Bing-brødrene, der stiftede Bing og Grøndal, og Harriet Camilla Brandes. Sidstnævnte var gift med Edvard Brandes, som var bror til Georg Brandes, og hendes fascinerende historie indeholdt elementer som ungdom, skønhed og rigdom samt utroskab og blåsyre.
Vi fik i løbet af et par timer et lille indblik i jødernes liv og historie i København og vi fik gode smagsprøver fra Erik Henriques Bings bog om den jødiske begravelsesplads: "Evighedens Hus".
Tid: Søndag den 22. maj 2005 kl. 13:00-16:00
Sted: Området omkring Skt. Hans Torv
Politihistorisk Museum samt Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv har opsat fem historiske poster omkring Skt. Hans Torv, hvor I kan høre historier om Nørrebro. I kan udvælge nogle af posterne eller besøge alle fem. Hver post varer ca. 20 minutter, og der er gratis adgang.
Fortællingerne er henvendt til både børn og voksne. Ved hver post kan børnene og de barnlige sjæle få et postkort, når I har hørt historien. Tre postkort indløser et diplom, som bevis for deltagelsen i Historiens Dag.
Post 1: Nørrebro-historier - Det urolige Nørrebro
Søren Federspiel fortæller om de politiske kampe på Nørrebro.
Mødested: Fælledvej ved Politihistorisk Museum kl. 13.00 eller kl. 13.30.
Post 2: Nørrebro-historier - Panserbasse på Nørrebro
Den uniformerede panserbasse er tidligere vicekriminalkommissær Eigil Knudsen, og han fortæller om livet på den gamle politistation for 100 siden.
Mødested: Post 2, Politihistorisk Museum, Fælledvej kl. 13.00 eller kl. 14.00.
Post 3: Nørrebro-historier - Politibetjent i 60'erne
Tidligere politiinspektør Einer Lind fortæller om, hvordan det var at være politibetjent på Nørrebro i 1960'erne.
Mødested: Politihistorisk Museum, Fælledvej kl. 13.30 eller 14.30.
Post 4: Nørrebro-historier - Nørrebro fra marker til storby
Karsten Skytte Jensen fortæller om den lokale udvikling fra landlig idyl til asfalterede gader.
Mødested: Skt. Hans Torv kl. 14.00 eller 15.00
Post 5: Nørrebro-historier - Fingeraftryk og dokumentfalsk
Skoletjenesteansvarlig Marie Damsgaard Andersen fortæller om nogle af politiets metoder, og du kan teste, om du selv er i stand til at se forskel på et falsk og et ægte klippekort.
Mødested: Politihistorisk Museum, Fælledvej kl. 14.30 eller 15.00.
Arrangementet sker i samarbejde med Kulturarvstyrelsen, og på hjemmesiden www.kuas.dk/historiensdag kan I kan læse mere om posterne på Nørrebro. Her tager maskotten Regner Regnorm imod - og det på en måde, så både voksne og børn føler sig velkomne.
Tid: Mandag den 25. april 2005 kl. 19:30
Sted: i Caféen, Medborgerhuset, Nørre Alle 7.
Foredrag ved Steen Brynel
Jubelscener da frihedsbudskabet 4. maj bringes i radioen fra London.
Steen Brynel, der selv var aktiv i modstandskampen, vil i dette foredrag bl.a. fortælle om 9. april 1940 og hvad der gik forud, om hverdagen under besættelsen, illegale blade, sabotage, folkestrejken i juli 1944 og befrielsen den 4.- 5. maj 1945.
I anledning af 60-året for befrielsen vises udstillingen "Besat og befriet". Udstillingen kan ses på Biblioteket Blågården, Blågårds Plads 5, i bibliotekets sædvanlige åbningstider.
Tid: Onsdag den 30. marts 2005 kl. 19.30
Sted: Medborgerhuset Blågården, Blågårds Plads 3.
Foreningens årlige ordinære generalforsamling. Dagsorden er udsendt til foreningens medlemmer.
Tid: Lørdag 22. januar 2005, kl. 15.00
Mødested: Hovedporten til De Gamles By, Nørre Allé 41.
Industrialiseringen i sidste tredjedel af 1800-tallet betød et kæmpe byggeboom på det dengang landlige Nørrebro. I takt med, at området udviklede sig til en bydel, opstod et naturligt behov for kirker, skoler og andre institutioner, og nye sociale love satte fokus på samfundets svageste.
Cand.mag. Pernille Grouleff Poulsen vil fortælle om det spirende institutionsbyggeri på Nørrebro. Det store byggeri på Nørre Fælled skulle oprindeligt være afløser for den nedslidte fattiggård Ladegården på Åboulevarden. Et borgmesterskifte ændrede planerne, og arealet blev i stedet hjemsted for kommunens ældre.
Kvartermester Henrik Skjoldager vil vise os rundt og fortælle om bygningernes historie. Vi vil besøge kirken, som også rummer flere historiske genstande fra tiden før De Gamles By.
Arrangementet varer ca. 1½ time, og De Gamles By tilbyder en lille forfriskning.
Tid: Onsdag d. 24. november 2004 kl. 19.30
Sted: Medborgerhuset Blågården, Blågårds Plads 3.
Karsten Skytte Jensen vil fortælle den spændende lokal- og jernbanehistorie omkring Nørrebros stationer og jernbanelinier. Den første station lå hvor Nørrebroparken nu findes, og banen krydsede bl.a. Hillerødgade og Nørrebrogade i niveau. I 1930 afløstes den gamle station og banelinie af "Højbanen". Også historien om Lersøen og dens latrinstation hører med til Nørrebros historie ligesom den senere anlagte store rangerstation. Vi skal også høre om Slangerupbanen, der fra åbningen i 1906 havde endestation ved Lygten. Her startede mange Nørrebro-familiers udflugt i det grønne.
Foredraget, der bliver ledsaget af lysbilleder, varer ca. 1½ time og foreningen byder på en kop kaffe/te med kage.
Tid: 8. oktober 2004
Sted: Blågårds Plads v. biblioteket.
"Det grønne område, der blev til en sort firkant - Blågårds Plads i historisk perspektiv"
Oplev Pladsen og Kai Nielsens skulpturer i skæret fra levende lys og hør om kunstneren og den spændende historie bag tilblivelsen af "Figuren Blågårds Plads".
Desuden fortælles om områdets historie, om dengang man lå på landet på Nørrebro, om den første industri og det tætte arbejderkvarter til vore dages multietniske bydel.
Mere information om Kulturnatten 2004.
Tid: lørdag d. 28. og søndag d. 29. august 2004
Sted: Nørrebroparken
Traditionen tro deltager vi i arrangementet og vores forening viser i år en udstilling med "nye" lokalhistoriske billeder, bl.a. fra før Nørrebroparken blev anlagt - dengang området var Nørrebro gamle jernbanestation.
MARKEDSTILBUD: I anledning af Markedsdagene sælger vi bogen "Nørrebro-træk af en bydels historie" med rabat til 160,- kr. (Normal pris 180,- kr.). Den oplagtegaveidé for alle med interesse for Nørrebro.
NYHED: John Dickovs nye bog: "Historien om een Gade" - om Jægersborggades historie fra omkring 1880 til i dag - vil kunne købes for 39,95 kr.
Desuden vil man kunne købe plakater og genoptryk af gamle postkort med Nørrebromotiver fra 1900-1910.
Tid: Fra den 14. juni til den 8. juli 2004
Sted: Biblioteket Blågården, Blågårds Plads 5
Udstilling om Folkestrejken sommeren 1944.
Udstillingen kan ses i bibliotekets normale åbningstider.
Tid: Torsdag den 3. juni 2004, kl. 19.00
Mødested: På Blågårds Plads ud for biblioteket
Lokalhistorikeren John Dickov er guide på turen.
Turens tema er Heegaards Fabrikker, som befandt sig på den nuværende Blågårds Plads i tidsrummet 1828-98, hvorefter det flyttede til ejendommen på hjørnet af Hillerødgade og Lundtoftegade, hvor Kvarterløftet nu har til huse. Undervejs passerer vi et par institutioner, hvor Heegaard i tidernes morgen skænkede grundene til hhv. Marthahjemmet i Brohusgade og Prinsesse Thyras Asyl i Rantzausgade.
Turen varer ca. 1½ time og afsluttes med kaffe og kage hos Kvarterløftet i Lundtoftegade.
Sekretær i Nørrebro Handelsforening, Uwe Brodersen, vil fortælle om Nørrebros farverige handelsliv gennem tiderne. Foredraget varer ca. 1½ time.
Tid: Tirsdag d. 30. marts 2004, kl. 19.30
Sted: Medborgerhuset Blågården, Blågårds Plads 3
Foreningens ordinære generalforsamling afholdes:
Tid: Tirsdag d. 2. marts 2004, kl. 19.30
Sted: Medborgerhuset Blågården, Blågårds Plads 3
Tid: Lørdag den 8. november 2003 kl. 14-17
Sted: Caféen i Kulturhuset Blågården, Blågårds Plads 5, 2200 Kbhvn. N
25. oktober havde vores forening 20 års jubilæum, og dette blev fejret lørdag den 8. november med en reception for medlemmer og venner i Kulturhus Blågården. Mange lagde vejen forbi og hilste på og var med til at gøre dagen festlig. Blandt gæsterne var der flere der havde taget gaver med. Af de modtagne gaver kan nævnes:
Smalfilmene vil vi få overspillet til video, således at de kan vises for medlemmerne ved en passende lejlighed.
Bestyrelsen vil gerne her takke alle giverne for de spændende gaver, som vil
indgå i arkivets samling.
Den 23. og 24. august 2003
Vi deltog i lighed med tidligere år i de Kulturelle Markedsdage i Nørrebroparken. Vi havde en lokalhistorisk udstilling, solgte Nørrebro-bogen, vores "gamle" postkort, plakater m.v. Desuden blev der afholdt en konkurrence, "Gæt en detalje", hvor det gjaldt om at genkende detaljer fra de lokale omgivelser på Nørrebro. Her er de rigtige svar på quiz'en, samt de udtrukne vinderne.
Tirsdag 20. maj 2003 kl. 18.00
Den 20. maj var vi på rundvisning i Telefonhuset på Borups Allé. Vores guide, Michael Darre, fortalte først om telefoniens mysterier, på en måde så vi alle kunne være med. Derefter blev vi vist rundt i husets forskellige tekniske afdelinger, hvor vi bl.a. så kabelkælderen og krydsfeltet, en telefoncentral samt overvågningscentret for Kabel-TV. Vi sluttede med en tur op i det 100 m høje tårn, hvorfra vi kunne nyde den flotte udsigt over byen. Alt i alt en vellykket tur.
Tid: Torsdag 10. april 2003 kl. 19.00
Sted: Biblioteket Blågården, Blågårds Plads 5
Historikeren Søren Federspiel fortæller om Nørrebros udvikling som arbejderkvarter, altid i opposition til det etablerede, fra 1870 til i dag.
Foreningens ordinære generalforsamling.
Tid: Onsdag den 26. februar 2003 kl. 19.30
Sted: Kulturhus Blågården, Blågårds Plads 3.
Tid: onsdag den 4. december 2002 kl. 19.30
Sted: Stefanskirken
Tre foredragsholdere fortæller om Nørrebros spændende historie og der vil være en historisk udstilling.
Arrangeret af Stefanskirken, Nørrebro Handelsforening og Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv.
Tid: indtil den 30. november 2002
Sted: Biblioteket Blågården
Udstillingen viser en række kendte Nørrebro-lokaliteter, som de så ud for omkring 100 år siden, og ved siden af kan man se de tilsvarende steder, som de tager sig ud i dag.
Udstillingen kan ses på bibliotekets i dets sædvanlige åbningstider.
Tid: Tirsdag den 26. november 2002 kl. 19.30
Sted: Kulturhus Blågården, Blågårds Plads 3
I dette lysbilledforedrag vil foreningens formand, Karsten Skytte Jensen, fortælle om bydelens spændende udvikling gennem ca. 300 år. Efter foredraget bydes på kaffe eller te med hjemmebag.
Torsdag den 17. oktober 2002 kl. 19.30
Sted: Kulturhus Blågården, Blågårds Plads 3
Som optakt til et kommende besøg i Frimurerlogen på Blegdamsvej, vil arkitekt Kirsten Lindberg fortælle om frimurernes huse og frimureriets historie, bl.a. ud fra hendes nyudkomne bog "I skyggen af Boas og Jakin". I forbindelse med foredraget vil bogen kunne købes til særpris.
Søndag den 15. september 2002 kl. 14.00
Sted: Rømersgade 22.
Omvisning i Arbejdermuseet med guide. Vi får en introduktion til museet, derefter skal vi se den permanente udstilling om 1950'erne og desuden særudstillingen "En arbejderfamilies kunstsamling" med Alma og Vagn Nielsens samling af "Barbermaleren" og Hjalmar Kragh Pedersens billeder.
Varighed: 1½ time.
Entre: 50 kr. pr. person (Foreningen betaler guiden).
Begrænset deltagerantal (max. 20 pers.)
Tilmelding på tlf. 35 83 82 27.
Nørrebrogade blev brolagt allerede omkring 1760?
Ved at blive medlem af Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv støtter du foreningens arbejde for at udbrede kendskabet til og styrke interessen for Nørrebros historie og lokale identitet. Du modtager ved indmeldelse det nyeste årsskrift, som hver år i februar udsendes til foreningens medlemmer. Som medlem har du også mulighed for at deltage i foreningens arrangementer.
Abonnér på foreningens nyhedsbrev og bliv orienteret om byvandringer, foredrag og udgivelser: