Opdateret 26-12-2016:
Godt nytår 2017

Tidstavle

1500
Landsbyen Serridslev kommer under Københavns jorder.

1527
Serridslevs jordtilliggender, Rådmandsmarken, stilles til rådighed for rådmændene som belønning for deres arbejde på Rådhuset.

Der eksisterer en bro mellem Sortedamssøen og Peblingesøen, som forbandt byen med Nørre Landevej, nuværende Nørrebrogade.

1616
Byens teglværk flytter ud til det senere Blågårdskvarter.

1621
Christian den 4. opfører Ladegården ved Ladegårdsåen. Skal dels skal være et fremskudt fæstningsværk, dels avlsgård til Københavns Slot.

1658
Ladegården afbrændes under Svenskekrigen.

1660
Svenskekrigen slutter. Enevælden indføres. Velhavende borgere begynder at erhverve sig grunde på fællederne, som hidtil havde været fælleseje for byens indbyggere.

1661
Demarkationslinien ligger ved Søernes indre kant.

Johan Merhof får tilladelse til at bygge et hus ved Nørre Landevej med ret til udskænkning af stærke drikke. Her bygges også en række møller.

1670
Al bebyggelse mellem volden og Søerne beordres nedrevet af forsvarsmæssige grunde. De virksomheder, der lå på arealet måtte flytte udenfor Søerne. Blegemændene fik hver en lille strimmel jord mellem Søerne og nuværende Blegdamsvej til deres lærredsblegning.

1679
Afholdes den første militære mønstring på Nørre Fælled.

1682
Flyttes demarkationslinien til Jagtvej - Falkoner Alle.
Demarkationslinien var dikteret af militære grunde og betød, at der inden for den ikke måtte bygges grundmurede huse, men kun ét plans bindingsværkshuse, der hurtigt kunne nedbrændes for at give kanonerne frit skudfelt ved krig.

Blegemændenes huse og møllerne fik dog lov til at blive stående inden for linien.

Der blev dog ikke taget særligt strengt på de nye bestemmelser, især ikke når det drejede sig om privilegerede personer.

1694
Mosaisk Begravelsesplads anlægges ved den senere Møllegade, som bliver kaldt Jødevej.

1697
Ved Peblingesøen opføres en sommerbolig for Københavns statholder, Christoffer Gabel.

1706
Stedet erhverves af prins Carl, bror til Frederik d. 4. Han opfører ny hovedbygning, med tagbelægning af blåsorte glaserede teglsten, heraf navnet Blågård.

1710
Under den store nordiske krig ligger 15.000 soldater i lejr på Nørre Fælled i 4 uger.

Ladegården bliver militærhospital og et par år senere også pesthospital med kirkegård ved nuv. Hans Tavsens Park.

1720
Landstedet Solitude opføres.

1733
Ladegården omdannes til kombineret sygehus, fattiggård og straffeanstalt.

1744
Nørre Allé og Skt. Hans Torv anlægges.

1750
Jagtvejen og Nørrebros Runddel anlægges. Runddelen som jagtrunddel for kongens ryttere.

1760
Assistens Kirkegård anlægges på gamle tobaksplantager - med de ældste afdelinger ved den senere Kapelvej. I første omgang virkede den som fattigkirkegård.

Det inderste stykke af Nørre Landevej (Nørrebrogade) brolægges og kaldes herefter Nørrebroe.

1761
Nørrebros første skole bygges på 12. blegdam, der hvor Trepkasgade nu udmunder i Blegdamsvej. Den fungerer til 1871.

1785
Etatsråd Augustin begraves efter eget ønske på Assistens Kirkegård, hvorefter det bliver mondænt at blive begravet her.

1790
Landets første seminarium, Blågårds Seminarium, får til huse i bygningerne på Blågård.

1805
Assistens Kirkegård udvides, i denne forbindelse opføres graverboligen ved Runddelen og porten samme sted.

1807
Den engelske flådes bombardement af København. Blågårds Seminarium flytter og de efterhånden medtagne bygninger bliver brugt til lazaret.

1820
Blågårdsvejen (nuværende Blågårdsgade) anlægges. Korsgade anlægges på samme tid, begge som simple jordveje uden brolægning.

1822
En del af Ladegården nedrives, resten af bygningerne indrettes til fattiggård og tvangsarbejdsanstalt.

1828
Blågårds hovedbygning indrettes til teater, jorden sælges fra - bl.a. til Heegaards Jernstøberi, der hvor Blågårds Plads ligger i dag.

1830
Nørrebro får primitiv gadebelysning.

1833
Blågårds hovedbygninger nedbrænder.

1840
Kaptajn H.C. Bangert overtager landstedet Solitude.

1844
Nørrebros Apotek, Nørrebrogade 20, oprettes - det første på Nørrebro.

1848
Københavns Amts Ting- og Arresthus på Blegdamsvej opføres.

1852
Demarkationslinien sløjfes og byggeriet frigives. Den egentlige bebyggelse af Nørrebro kan begynde. De følgende fem år vokser indbyggertallet med 7.000 til ca. 10.000.

1853
Koleraepidemien bryder ud i København. Den koster ca. 5.000 menneskeliv, og en debat om det indeklemte og usunde miljø i byen blusser op.
Anlægget af sidegader på Nørrebro begynder med Tømrergade og Smedegade. De første lejekaserner er - med dispensation - blevet opført allerede i 1847.

1857
Allersgade på Ydre Nørrebro anlægges, opkaldt efter en grundejer, brygger Chr. Hansen Aller.

1861
Skt. Johannes Kirke ved Skt. Hans Torv indvies som bydelens første kirke.

1862
Nørrebro får sit første postkontor.

1867
Der føres en sporvognslinie fra Nørrebro ad Nørrebrogade til Kongens Nytorv, elektrisk drift fra 1897.

1870
Landstedet Solitudes jorder, som hidtil i hovedsagen havde været udlagt til rabarbermarker, udstykkes.

Områdets bebyggelse begynder i dette årti, og kvarteret får navnet Rabarberkvarteret.

1872
Slaget på Fælleden, den 5. maj.

Bladet "Socialisten" beslaglægges.

1874
Kapelvej er nu helt udbygget.

Skt. Stefans Kirke indvies.

1875
Skt. Josephs Hospital i Griffenfeldsgade opføres.

1879
Blegdamshospitalet opføres i årene 1876-79, nu afløst af Panuminstituttet.

1880
Der er nu ca. 52.000 indbyggere på Nørrebro.

1885
Skt. Johannes Stiftelsen opføres mellem Blegdamsvej og Ryesgade.

1886
Nørrebros jernbanestation - i Stefansgade for enden af Jægersborggade - åbnes.

Nørrebros Teater i Ravnsborggade indvies.

1887
Dronning Louises Bro indvies på dronningens 70 års-dag den 7. september.
Fredensbro ændres fra gangbro til en dæmning. Herover føres en sporvognslinie til Tagensvej.

1889
Kommunens første legeplads åbnes på Kapelvej ved Hellig Kors Kirke, der indvies året efter.

1893
Landsarkivet på Jagtvej tages i brug, udvidet 1920.

1896
Der etableres jernbaneforbindelse mellem Nørrebro og Frederiksberg.

1897
En del af Ladegårdsåen overdækkes, og Åboulevarden anlægges.

Sporvognslinien Kongens Nytorv-Nørrebro første linie med elektrisk drift.

1898
Det nedlagte Heegaards Jernstøberi købes af kommunen, som anlægger Blågårds Plads.

1901
Brorsonskirken i Rantzausgade indvies.

Alderdomshjemmet "Salem" i Guldbergsgade (fra 1918 De gamles By) tages i brug.
Der bor nu ca. 105.000 i bydelen.

1902
Landstedet Solitude nedrives.

Balders Hospital i Baldersgade står færdigt.

1903
Cigarsorterer Th. Stauning, Ahornsgade 66, betaler kr. 6,75 pr. kvartal i skat af en årsindtægt på kr. 1.400.

Linie 5 begynder at køre ad Nørrebrogade.

1905
Nordvestvejen omdøbes til Rantzausgade og forlænges til Jagtvej.

1906
Slangerupbanen og Lygten Station anlægges.

1908
Arbejdsanstalten på Ladegården flyttes til Sundholm på Amager.

1909
Hans Tavsens Park anlægges.

1916
Billedhuggeren Kai Nielsens udsmykning på Blågårds Plads gøres færdig.

1919
De gamles By indrettes i komplekset ved Nørre Alle.

1924
Rundkørslen på Nørrebros Runddel etableres som den første i København.

1930
Den gamle Nørrebro Station nedlægges, og samtidig forsvinder jernbaneoverskæringerne ved Rantzausgade, Jagtvej og Nørrebrogade.

Nørrebroparken (i begyndelsen kaldet Stafansparken) anlægges på det gamle stationsareal.

Samtidig indvies højbanen og den nye Nørrebro Station (elektrisk drift fra 1934).

1931
Nørrebros Teater nedbrænder 15. december, men genopføres kort efter.

1936
Irma Fabrikkerne A/S har deres oprindelse i Ravnsborggade 12.

Københavns måske mest populære neonreklame "Hønen med æggene" opsættes ved Sortedam Dosseringen.

1938
Universitetsbiblioteket tages i brug.

1942
Ågade reguleres, og Ladegårdsåen overdækkes til Jagtvej.

1944
Uroligheder i forbindelse med folkestrejken i juni/juli.

Varehuset Buldog på Nørrebrogade, som solgte varer til tyskerne, bliver sat i brand.

Bål og skyderier i gaderne.

1953
Telefonhuset i Borups Alle indvies.

1966
Maskinfabrikken "Titan" på Tagensvej lukker.

1967
Landsarkivets nye bygning på Jagtvej indvies 5. april.

1970
Slumstormerne besætter ejendom i Jægersborggade.

Forslumningen af "Den sorte Firkant" mellem Søerne og Assistens Kirkegård er voldsom.

1972
Aktivister spærrer Fredensgade den 1. maj for at gøre den bil- og forureningsfri.

Bispeengbuen indvies 31. august. Protester fra beboere langs gaden p.gr. af støjgener.

Københavns sidste sporvognslinie, linie 5, kører sin sidste tur den 22. april, og den tidligere sporvognsremise bliver til Nørrebrohallen.

1977
I begyndelsen af dette år udarbejder KBI (Kooperativ Byggeindustri) en helhedsplan for saneringen af "Den sorte Firkant". Planen vedtages 1979 af Borgerrepræsentationen.

I perioden 1969-84 falder beboertallet i området fra ca. 16.000 til 7.900.

Området ændrer sig voldsomt, strukturelt og befolkningsmæssigt.

1980
Et af de voldsomste "slag" mellem politi og beboere udkæmpes omkring "Byggeren", en byggelegeplads, oprettet i 1973 på hjørnet af Baggesensgade og Stengade.

1982
Det tidligere Folkets Hus på Jagtvej 69 bliver Ungdomshus.

1992
Finansmanden Alex Brask Thomsen forsøger uden held at få Nørrebrogade opkaldt efter sig.

1993
Uroligheder i forbindelse med EU-afstemningen 18. maj.
Skt. Hans Torv renoveres, vandkunsten "Huset der regner" af Jørgen Haugen Sørensen opstilles.

Beboerne i Jægersborggade overtager gaden på andelsbasis.

1996
Indre Nørrebro kommer med i bydelsforsøget.

2001
Kvarterløft Nørrebro Park (løb indtil 2007).

2005
Områdefornyelse i Mimersgadekvarteret.

2011
Metrobyggeriet påbegyndes på flere lokaliteter på Nørrebro.

Foto fra arkivet

Nørrebrogade, set fra Dr. Louises Bro

Nørrebrogade, set fra Dr. Louises Bro. (Se flere billeder fra Nørrebro).

Vidste du at ...

Nørrebrogade blev brolagt allerede omkring 1760?

Bliv medlem

Ved at blive medlem af Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv støtter du foreningens arbejde for at udbrede kendskabet til og styrke interessen for Nørrebros historie og lokale identitet. Du modtager ved indmeldelse det nyeste årsskrift, som hver år i februar udsendes til foreningens medlemmer. Som medlem har du også mulighed for at deltage i foreningens arrangementer.

Nyhedsbrev

Abonnér på foreningens nyhedsbrev og bliv orienteret om byvandringer, foredrag og udgivelser: