Opdateret 21. nov. 2024:
Arrangement,
Kalender 2025
Der findes et væld af postkort fra Nørrebro. Postkortenes storhedstid går omkring 100 år tilbage — til den tid hvor der ikke fandtes telefon eller man ikke havde råd til det.
Det var ofte dagligdags beskeder der var skrevet på kortene, noget man i dag ville klare via telefonen eller email.
Dengang var der indtil tre daglige postombæringer i byen og dermed også rig mulighed for at få en besked hurtigt frem. Anvendelsen af postkortet til små meddelelser og de mange postomdelinger er også forklaringen på de utallige lokale Nørrebro motiver der findes, særligt fra tiden omkring 1900-1910. Der er næppe nogen der i dag vil udgive et postkort fra f.eks. Ægirsgade eller Thorsgade. Det er der ikke salg i — vi foretrækker telefon og email.
Nedenfor er et lille udvalg af postkort fra Nørrebro. Kortene er primært fra perioden 1900-1910 men enkelte op til 1950. Tryk på billederne for at se en større version.
Billederne kan også ses plottet på Google Maps: http://noerrebrolokalhistorie.dk/kort/.
Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv har genoptryk et udvalg af disse kort, som kan købes ved vores arrangementer, ved henvendelse til foreningen eller på Biblioteket Blågården.
Kortene koster 50,- kr. per serie (10 kort)
NYT: (2015-09-02) Billederne er tilgængelige i høj opløsning her: http://www.noerrebrolokalhistorie.dk/img/postkort/hoej/
Nørrebrogade fra Runddelen og ud til Nørrebro Station hed Lygtevej indtil 1873?
Ved at blive medlem af Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv støtter du foreningens arbejde for at udbrede kendskabet til og styrke interessen for Nørrebros historie og lokale identitet. Du modtager ved indmeldelse det nyeste årsskrift, som hver år i februar udsendes til foreningens medlemmer. Som medlem har du også mulighed for at deltage i foreningens arrangementer.
Abonnér på foreningens nyhedsbrev og bliv orienteret om byvandringer, foredrag og udgivelser: